top11
Børne og ungdomsnetværket - bu-net
Udskriv

Maj 2012

Årsmøde 2012

Børne-og Ungdomsnetværkets årsmøde 2012 blev afholdt i slutningen af marts. Årsmødet bød på en række spændende oplæg om TVSD og børnebeskyttelse. Derudover blev fremtidige prioriteter diskuteret og det har resulteret i en række ideer til temaer og metoder som netværket kan fokusere på i 2013. Læs referatet fra årsmødet her: Årsmøde 2012 referat

APRIL 2012

Børne-og Ungdomsnetværkets høringssvar: 'En investering i

børn og unge er en investering i fremtiden - så enkelt er det!'

Børne-og Ungdomsnetværket har fremsendt et høringssvar til det udkast til en ny udviklingsstrategi

som Udenrigsministeriet har fremlagt. Læs høringssvaret her: Børne-og Ungdomsnetværkets høringssvar

___________________________________________________________________________________

APRIL 2012

Nyt dansk studie om NGOers rolle i promovering af innovative modeller indenfor ungdomsuddannelse og facilitering af partnerskaber

Studiet er udarbejdet af Mogens Jensen for Børne-og Ungdomsnetværket og Uddannelsesnetværket og blev præsenteret på ADEA (Association for the Development of Education in Africa) Trienallen i februar 2012. Find den her: The role of NGOs in promoting innovative models of TVSD and facilitating new partnerships og Annexes

_____________________________________________________________________________________

MARTS 2012

Aktionslæringshæfte

Camilla Englyst-Nielsen og Malene Fregil har udarbejdet et spændende hæfte om aktionslæring i ung-til-ung arbejdet. Baseret på deres erfaring som frivillige trænere kommer de med en række råd til hvordan man kvalificerer arbejdet med aktionslæring. Find hæftet her: Action Learning

__________________________________________________________________________________

MARTS 2012

Nyt studie: Community Protection - for, with and by Children and Youth

Børne-og Ungdomsnetværket lancerer et spændende studie om børn og unges inddragelse i NGOers beskyttelsesarbejde. Antropolog Dorthe Skovgaard Mortensen har udarbejdet rapporten i samarbejde med 5 danske NGOer og deres lokale partner i henholdvis Indien, Nepal, Rwanda, Zimbabwe og Togo. Rapporten sætter fokus på børn og unges egne strategier når de udsættes for vold og den kommer med en række anbefalinger til hvordan NGOer kan arbejde videre med emnet. Kom og hør rapporten blive præsenteret på Børne- og Ungdomsnetværkets årsmøde d. 29. marts. 2012. Find rapporten her: Community Protection - for, with and by Children and Youth

_______________________________________________________________________________

JANUAR 2012

Ny rapport: Religion i danske NGO projekter rettet mod unge i Syd - udfordringer og opfordringer

Antropolog Catrine Christiansen sætter i denne rapport fokus på spørgsmålet vedr. religions rolle i danske NGO projekter rettet mod børn og unge i Syd. Rapporten tager udgangspunkt 4 konkrete cases og sætter fokus på de fordele, men også udfordringer, der er ved at samarbejde med religiøse organisationer og inddrage religiøse perspektiver i projektarbejdet i Syd. Se rapporten her: Religion i NGO projekter rettet mod unge i Syd

Catrine Christiansen har desuden skrevet denne interessante artikel om unge, religion og rettigheder i Uganda: Youth Religiosity and Moral Critique: God, Government and Generations in a time of AIDS in Uganda 2011

_____________________________________________________________
 

DECEMBER 2011

Børne-og Ungdomsnetværket fortsætter i 2012!

NGO-forum har den 14. december godkendt Børne-og Ungdomsnetværkets bevillingsansøgninger og det betyder at Børne-og Ungdomsnetværket fortsætter i det nye år med en række spændende aktiviteter!

I 2012 vil netværket fokusere på hvordan NGOer kan blive bedre til at inkludere marginaliserede børn og unge i deres projekter og programmer i Syd. Marginaliserede børn og unge indgår ofte ikke i de etablerede og formelle strukturer – og er derfor ofte ekskluderet fra NGOernes projekter og programmer. Men disse børn og unge besidder, på godt og ondt, evnen til at iværksætte forandringer. Spørgsmålet er derfor, hvordan NGOer kan blive bedre til at nå disse børn og unge og støtte dem i at blive konstruktive forandringsagenter i deres lokalsamfund?

Samtidig vil Børne-og ungdomsnetværket i samarbejde med Uddannelsesnetværket også sætte fokus på ’vækst og beskæftigelse’ som i disse år er på den internationale bistandsdagsorden. Man ved af erfaring at udsatte og sårbare grupper ikke uden videre får adgang til den vækst og beskæftigelse, der skabes. Civilsamfundet, herunder NGOerne, har derfor to særlige roller at spille i denne problemstilling; De skal advokere og mobilisere for inklusion og de skal være innovative og udvikle og formidle koncepter og metoder der effektivt sikrer unges uddannelse, beskæftigelse og adgang til indtjening.

Se de to ansøgninger her:Vækst og BeskæftigelseStøtte til marginaliserede børn og unge som aktører i civilsamfundet i Syd

__________________________________________________________________________

NOVEMBER 2011

Nyt studie: 'Study of Action Learning in Youth-to-Youth work'

Gejst har i dette studiet analyseret og evalueret eksisterende ung-til ung træningsprogrammer. Studiet tager afsæt i MS Aktion Aid og Crossing Boarders' træningsprogrammer og kommer med en række observationer og gode råd til det videre arbejde med ung-til-ung træninger. Se mere her: Study of Action Learning in Youth-to-Youth work   

_____________________________________________________________

 

Camilla Randrup
Netværkskoordinator
Rosenørns Alle 12,4
1634 Kbh. V
Telefon: +45 3536 5555
E-mail:
cbr@redbarnet.d

Annemette Danielsen
Netværkskoordinator
Rosenørns Alle 12,4
1634 Kbh. V
Telefon: +45 8824 8570
E-mail:
bu-net@redbarnet.d

Marianne Bo Paludan
Formand for Styregruppen
Red Barnet, Rosenørns Alle 12,4
1634 Kbh V
Telefon: +45 35365555
E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.